Albert Camus
Albert Camus– (7. november 1913 – 4. januar 1960)
Biografi på Wikipedia
Albert Camus var en fransk forfatter. Han var født i Dréan i Algeriet af franske forældre (pied-noir) og voksede op i stor fattigdom, men opnåede alligevel at få plads på universitetet. I hans universitetstid blev han angrebet af tuberkulose, en sygdom der plagede ham resten af livet.
Citater
- At begynde at tænke er at begynde at underminere sig selv.
- De færreste er klar over, at nogle mennesker må anstrenge sig enormt bare for at virke normale.
- Der findes kun ét sandt filosofisk problem og det er selvmordet. At dømme om livet er værd at leve eller ej, er det samme som at svare på filosofiens grundspørgsmål.
- Det er en slags åndeligt snobberi, der får folk til at tro, at de kan blive lykkelige uden penge.
- Det er kun uheld ikke at være elsket, men det er ulykke ikke at kunne elske.
- En regering har pr. definition ingen samvittighed. Nogle gange har den en politik, men aldrig mere end det.
- For enden af mørket er der uundgåeligt et lys, som vi allerede kan skimte, og som vi blot skal kæmpe for at nå.
- Friheden betyder ikke i første omgang rettigheder, men pligter.
- Har man ingen karakter, må man skaffe sig leveregler.
- Hinsides nihilismen og midt i ruinerne forbereder vi alle en genfødsel. Men det er ikke mange, der ved det.
- I den mørke vinter lærte jeg endelig, at jeg besad i mig en uovervindelig sommer.
- Jeg gør oprør, altså er vi til.
- Den som fortvivler over menneskenes vilkår er fej, men den som nærer håb for dem er en nar.
Eksterne henvisninger
redigér- Albert Camus på Manuela.dk - dødt link