Denys Finch Hatton

[[Fil:|thumb|Denys Finch Hatton]]

Denys Finch Hatton– (1887 - 1931)

Biografi på Wikipedia

Værker på Wikisource

Billeder, videoer og lydfiler på Wikicommons

Denys George Finch Hatton (24. april 1887 - 14. maj 1931) var storvildtjæger og Karen Blixens nære ven og mulige elsker. Født som 3. barn og 2. søn af den 13. jarl af Winchilsea og 8. jarl af Nottingham, voksede han op i en priviligeret verden, hvis særstatus dog langsomt blev sat under pres af den industrielle revolution i de første årtier af 1900-tallet. Skolet på Eton College og Oxford University blev han et sandt renæssance-menneske, der var bredt funderet indenfor videnskab, kultur, litteratur, poesi og sport, og han færdedes ligeså hjemmevant på golfbanen som i de græske tragedier. Begravet ved Ngong Hills efter dødeligt flystyrt.

Citater

• At være alene må ikke forveksles med ensomhed.

Om Denys Finch Hatton og hans personlighed

Citater fra værket Den afrikanske Farm

• Der var intet menneske i Afrika, som havde større erfaring med løver end Denys.

• Denys, som regnede sig selv for et udpræget fornuftmenneske, led til tider under en særegen slags stemninger og forudanelser, og når de kom over ham, var han ganske tavs i dagevis. Men han vidste ikke selv af det, og blev forbavset, når jeg [baronesse Blixen] spurgte ham, hvad der var i vejen.

• Det var rigtigt og sømmeligt, at løverne skulle komme til Denys' grav og være et afrikansk monument for ham.

• Denys, tænkte jeg [baronesse Blixen ved hans begravelse i bjergene], havde iagttaget og fulgt hele de afrikanske højlandes liv og færden, og bedre end nogen anden hvid mand havde han kendt deres jordbund og årstider, plantevækst og dyreliv, vinde og dufte. Han havde holdt øje med vejrforandringerne, og med folkene i højlandene, med skyerne, og med stjernerne om natten. Her i højene havde jeg for ganske nylig set ham stå barhovedet i eftermiddagssolen og stirre ud over landet, han tog sin kikkert op, for at finde ud af alt, hvad der foregik. Han havde tilegnet sig Afrika, og i hans øjne og hans sind var det blevet forandret, stemplet af hans egen personlighed og gjort til en del af ham selv. Nu tog Afrika imod ham og tilegnede sig ham. Det ville forandre ham og gøre ham til ét med sin egen natur.

• Han [Denys] selv betragtede Afrika som sit hjem.

• Denys var en dygtig pilot og havde her [i Mombasa], som alle vegne, et stort navn mellem de indfødte.

• Denys lærte mig [baronesse Blixen] latin og at læse Biblen og de græske digtere. Han kunne selv næsten hele det gamle testamente udenad og førte Biblen med sig på alle sine ekspeditioner, hvilket forskaffede ham anseelse hos muhammedanerne.

• Den skygge af en kommende skæbne, som Denys selv svagt havde mærket over sig de sidste dage på Ngong [forud for det dødelige flystyrt], den var blevet fornemmet stærkere af den indfødte [kikuyu], i Mombasa.

• Mange år følte kolonien Denys' død som et tab, den ikke kunne komme over.

• De [jævne nybyggere] talte dog gerne først og fremmest om ham [Denys] som sportsmand.

• Hvad de [jævne nybyggere efter Denys' død] i virkeligheden huskede om ham, var hans fuldkomne mangel på selviskhed eller selvbevidsthed, en ubetinget sanddruhed, som jeg [baronesse Blixen], foruden hos ham, kun har truffet hos idioter.

• De indfødte havde kendt Denys bedre end de hvide folk, for dem var hans død et stort tab.

Citater fra Karen Blixens breve

• At der eksisterer et sådant menneske som Denys, - hvilket jeg nok har anet før, men knapt har turdet tro, - og at jeg har været så lykkelig at møde ham i livet og har levet ham så nær, - selv om der har været lange tiders savn imellem, - det opvejer jo alt andet i verden, og andre ting betyder jo ikke noget i sig selv.
  • Af brev til Thomas Dinesen, 25. september 1923.

• Jeg er, tror jeg, for tid og evighed bundet til Denys, til at elske den jord han træder på, til at være over alt begreb lykkelig, når han er her [på farmen], og lide mere end døden mange gange, når han rejser.
  • Af brev til Thomas Dinesen, 3. august 1924.

• [Der er så meget her på farmen som jeg elsker] og så forstår du, at mit forhold til Denys gør mig meget lykkelig.
  • Af brev til Ingeborg Dinesen, 9. september 1927.

• Jeg har selv haft et par af de dejligste dage, for Denys kom her [på farmen] i torsdags og rejste igen i går. Det er en magisk virkning som han har på mig; aldrig nogensinde har jeg kendt en lignende lykkefølelse som i hans selskab, det er som om jeg fik lys og luft efter at have været længe inde i en stue. Jeg var oppe og flyve med ham i går, og om der nu overhovedet kunne eksistere en større lykke for mig end at flyve over Ngong med ham, anser jeg for tvivlsomt.
  • Af brev til Ingeborg Dinesen, 21. september 1930.

Kildehenvisninger

• Blixen, Karen: Den afrikanske Farm, Forlaget Gyldendal, København 1937.
• Blixen, Karen: Breve fra Afrika, Bind 1: 1914-1924, Bind 2: 1925-1931, Udgivet for Rungstedlundfonden af Frans Lasson, Forlaget Gyldendal, København 1978.
• Patterson, Frederick Beck: African Adventures, Forlaget G.P. Putnam's Sons, New York 1928.
• Trzebinski, Errol: Tilsidst taler tavsheden - En skildring af Denys Finch Hattons liv og hans forhold til Karen Blixen, Forlaget Lindhardt og Ringhof, København 1978.

Eksterne henvisninger

• Citater omhandlende Denys Finch Hatton på Goodreads.com (Engelsk)