Ditte Menneskebarn (film)
film
Ditte Menneskebarn - 1946
| Ditte Menneskebarn | |
| Instrueret af | Bjarne Henning-Jensen |
|---|---|
| Produceret af | Nordisk Film |
| Skrevet af | Bjarne Henning-Jensen |
| Medvirkende | Tove Maës m.fl. |
| Musik af | Herman D. Koppel |
| Fotografering | Verner Jensen |
| Distributør | Nordisk Film |
| Udgivet | 1946 |
| Spilletid | 98 min. |
| Sprog | Dansk |
| IMDb profil | |
Filmografi på Wikipedia
Ditte Menneskebarn er filmatiseringen af første del af Martin Andersen Nexøs roman af samme navn. Filmen, der er fra 1946, har manuskript af Bjarne Henning-Jensen, der også var instruktør. I titelrollen ses Tove Maës som den unge Ditte. Tematisk er filmen Ditte Menneskebarn et virkelighedsportræt af underklassekvindens uendelige kamp for menneskeværdighed, og således udgør Dittes to centrale egenskaber, dels at hun er blandt samfundets fattigste, og dels at hun er kvinde, hovedtemaerne i skildringen af Dittes opofrende liv - en skildring, der er båret af indignation og en fængende detaljerigdom.
Citater
- Hvert sekund fødes der en menneskesjæl til verden. Et nyt lys tændes. En stjerne, der måske skal brænde usædvanlig smukt. Som i al fald har sit eget aldrig sete spektrum. Et nyt væsen, der måske skal strø genialitet, måske skønhed, omkring sig, kysser Jorden. Det aldrig sete bliver kød og blod. Så er der vel glæde blandt menneskene for hver nytændt sjæl? Om hans vugge står de vel med spørgende øjne? Undrende på, hvad denne ny vil bringe? Næ, mennesket er ingen stjerne, som man vinder sig berømmelse ved at opdage. Oftere er det en snylter, der må snyde sig til verden gennem en ni måneder lang skærsild. Og Gud hjælpe det, om det oven i købet ikke har papirerne i orden.
- Ingen skal kunne sige om Sandgårdsfolkene, at de bryder over hegnet ind til naboens uden at yde vederlag for den fortræd, de gør.
- Sådan nogle [finmandsbørn af nådegave] er altid udset til at bringe forældrene lykke.
- Det er Vorherre, der laver vindene.
- Ja, han [Vorherre] har jo begge hænder fulde. Og dog kan det synes for vi andre [almindelige mennesker], at han stundom tager sig mere på, end han kan overkomme.
- Falderilde, falderalde, falderulde.
- Der er ikke noget, der er så godt til at holde folk nede, som at lade dem vente.
- Det gælder om at sætte rumpen til uvejret og lade stå til.
- Næ, folk de giver ikke gerne det bedste fra sig.
- Det er jo ikke nogen rigtig kaffetår [uden sukker].
- Den [venstre hånd] er jo nærmest hjertet.
- Noget skal én jo handle med.
- Ja, et sted skal føden jo tages.
- En mor har jo ret til sit barn.
- Nå, det går alt sammen, som det skal.
- En mor kan føde otte unger, men har du [rakkeren Lars Peter] nogensinde hørt, at otte unger kan føde en mor?
- Gamle folk kan jo ikke leve evigt.
- Elsker, elsker ikke.
- En bedre madmor end Ditte findes ikke.
- Fremmed mad smager jo altid bedst.
- Du [Ditte] kunne påtage dig husholdningen for Vorherre, hvis det skulle være.
- Det er for dyrt at have tøserne gående hjemme, når de kan være ude og tjene. I fattigfolk skulle lære at spare. Være glade ved det, I får.
- En straffet behøver man ikke flytte sammen med igen.
- Guds ord siger os intet sted, at man skal dele bord og seng med en morderske.
- Det er jo et minde [at skrive i en salmebog ved en konfirmation].
- Savnet er en god læremester.
- Den, der har magten, får også retten.
- Der er så mange slags dødsmåder til. De fører alle én vej.
- Tøser, de har sgu godt af at blive holdt til i tide.
- Den ene jomfru hjælper den anden.
- Der står jo skrevet, at man skal elske sine forældre.
- Du [Ditte] må ikke sammenligne et menneske med Vorherre.
- Der bedrives synd sådanne steder [som et bal].
- Kommer gamle koner i Himlen?
- Er det synd at ønske sig pæn?
- Hvert sekund tændes der en stjerne. Hvert sekund fødes der et menneske. Uønsket kommer Dittes barn til verden. Uønsket kom Ditte selv til verden, men hun tog sin gerning op, og Jorden blev rigere ved hende. Hun var en af de navnløse mange. Menneskebarnet med det store hjerte. Ditte menneskebarn.