Grigorij Aleksandrovich Petjorin

[[Fil:|thumb|Grigorij Aleksandrovich Petjorin]]

Grigorij Aleksandrovich Petjorin( - )

Biografi på Wikipedia
Værker på Wikisource
Billeder, videoer og lydfiler på Wikicommons


Citater

Hovedperson i russeren Michail J. Lermontovs roman "Vor Tids Helt" fra 1839

Skrevet af Petjorin i hans dagbog:

  • ”Jeg betragter kun andre menneskers sorger og glæder i relation til mig selv, jeg ser dem kun som en føde, der tjener til at ernære mine åndelige kræfter.”
  • ”er ikke evnen til at pådrage sig andres kærlighed, hengivenhed og frygt magtens ypperste kendemærke og største triumf? Det, at være årsag til en andens sorger og glæder uden at have nogen særlig beføjelse dertil, er det ikke stolthedens sødeste næring? ”
  • ”Men hvad er lykken? Tilfredsstillet stolthed.”
  • ”Da jeg var bange for at blive udleveret til latteren, skjulte jeg mine bedste følelser på bunden af mit hjerte. Der sygnede de hen og døde.”
  • ”Er mon, tænkte jeg, min eneste bestemmelse her på jorden den at berøve andre mennesker deres forfængelige illusioner?”
  • ”jeg elsker mine fjender, dog ikke på kristelig vis. Men de morer mig og får mit blod til at rulle livligt.”
  • ”Jeg foragter undertiden mig selv… Mon det ikke er derfor, jeg også foragter andre mennesker?... Jeg har mistet evnen til at følge ædlere impulser; jeg er bange for at komme til at virke latterlig overfor mig selv.”
  • ”Tyve gange har jeg sat mit liv, ja, endog min ære, på spil… men min frihed vil jeg aldrig give afkald på. Hvorfor er den mig egentlig så dyrebar? Hvad har jeg ud af den? Hvad er det, jeg holder mig rede for? Hvad venter jeg mig af fremtiden? … For at sige det rent ud: intet.”
  • ”Hvad så? Skal jeg dø, så dør jeg! Det bliver ikke noget større tab for verden; sandt at sige har den længe kedet mig. Jeg har det som en mand, der keder sig på et bal og ikke tager hjem for at sove, blot fordi hans karet ikke er kommet endnu. Så snart kareten er der… så farvel!”
  • ”Min kærlighed har aldrig gjort nogen lykkelig, for jeg har aldrig bragt noget offer for dem, jeg elskede. Jeg har kun elsket for min egen skyld; jeg tilfredsstillede blot blot en sær trang i mit hjerte, når jeg med begær opslugte deres følelser, deres hengivenhed, deres glæder og deres lidelser, uden nogensinde at blive mæt.”
  • ”Er det mon, når alt kommer til alt, umagen værd at leve? Og alligevel lever man – af nysgerrighed. Man går og venter på et eller andet nyt… Det er både til at le og græde over!”
  • ”Fra livets storme har jeg kun taget ganske enkelte ideer med mig – og ikke en eneste følelse. Jeg har allerede længe levet, ikke med hjertet, men med hovedet. Jeg udforsker og dissekerer mine egne lidenskaber og handlinger med den største interesse, men uden deltagelse. Jeg er ligesom to mennesker: Det ene af dem lever i ordets egentligste forstand, mens det andet reflekterer og dømmer over det første; det første vil måske inden for en time tage afsked for evigt med Dem og hele verden, medens det andet… ja, hvad med det andet?...”
  • ”Ja, sådan er folk! Allesammen! De ved på forhånd, hvilke ubehageligheder der kan komme ud af en handling, men er rede til at hjælpe til, at give råd og erkender endogså, at det er den eneste mulige udvej – for så bagefter at vaske deres hænder og med afsky vende sig bort fra den, som har haft mod og mandshjerte til at påtage sig hele ansvarets byrde. Sådan er de allesammen, selv de bedste og klogeste.”

Sagt om Petjorin (til ham, fra Vera)

  • ”Den, som engang har elsket dig, kan ikke se på andre mænd uden en vis ringeagt, ikke fordi du har været bedre end de andre, åh nej! Men der er i din natur noget ganske særligt, noget, som kun du har, noget stolt og hemmelighedsfuldt; i selve din stemme, hvad det så end er, du siger, er der en uimodståelig magt; der er ingen anden, der så hårdnakket som du kræver at blive elsket, ingen, hvis blik forjætter en sådan salighed, ingen, der bedre end du forstår at benytte sig af sine fortrin, og ingen, der kan være så dybt ulykkelig som du, fordi der ikke er nogen, der i samme omfang prøver på at overbevise sig selv om det modsatte.”