Oviri
film fra 1986 af Henning Carlsen
Oviri - 1986
| Oviri | |
| Instrueret af | Henning Carlsen |
|---|---|
| Produceret af | Dagmar Film Produktion |
| Skrevet af | Christopher Hampton, Henning Carlsen og Jean-Claude Carrière |
| Medvirkende | Donald Sutherland, Sofie Gråbøl, Ghita Nørby, Merete Voldstedlund, Max von Sydow, Jørgen Reenberg, Solbjørg Højfeldt, Morten Grunwald, Henrik Larsen, Chili Turèll, Charlotte Sieling, Erik Holmey, Hugo Øster Bendtsen og John Hahn-Petersen |
| Musik af | Ole Schmidt |
| Fotografering | Mikael Salomon |
| Distributør | Dagmar Film Produktion |
| Udgivet | 1986 |
| Spilletid | 97 min. |
| Sprog | Dansk og Engelsk |
| IMDb profil | |
Filmografi på Wikipedia
Oviri er en dansk-fransk film fra 1986 om maleren Paul Gauguins liv. Filmen er instrueret af Henning Carlsen og skrevet af Christopher Hampton efter et originalmanuskript af Henning Carlsen og Jean-Claude Carrière. Filmen omhandler perioden fra Gauguin (Donald Sutherland) i 1893 ankommer til Paris for at udstille sine billeder efter sit ophold på Tahiti, til han to år senere skuffet og ruineret forlader Europa og den borgerlige kultur, der ikke værdsætter hans kunst. Filmen inddrager flere af periodens kulturpersonligheder.
Citater
- Nafea Fa Ipoipo. Hvad mon det betyder? Det betyder: "Gid jeg kunne male."
- Det, at fjerne ethvert perspektiv; det er et interessant påfund.
- Der ser De. De fleste kan dårligt nok udtrykke ideer med ord. Tænk så, hvor svært det må være at skulle udtrykke sig uden!
- Det drejer sig ikke om at forstå [principperne i symbolisme]. Det er et spørgsmål om følelser.
- Der var engang [i allegorisk forstand] en sulten ulv, der mødte en hund på gaden. Den så på den og sagde: "Du er meget fed. Hvor finder du kød?" Hunden sagde: "Jeg bor hos mennesker, som giver mig mad." Og ulven sagde: "Din pels er så pæn og blank." Hunden sagde: "Jeg har faktisk en udmærket ordning. Gå med mig hjem. Der er sikkert også plads til dig. Så bliver du passet. De vil gå tur med dig og give dig mad." Det gik ulven med til. Men da de kom til hundens hjem sagde ulven til hunden: "Hvad er det, du har om halsen?" Og hunden sagde: "Nå, det? Det er mit halsbånd." - Hvad skete der så? - Ulven døde af sult.
- Når man ligger på sit yderste, får man pludselig mad i munden.
- Det er kun fordi, de [pigen Teha-Amana og de andre indfødte folk på Tahiti] ved, hvordan man er rigtig glad, at de kan tillade sig at være rigtigt bedrøvede.
- En af de mange ting, de [indfødte på Tahiti] forstår, er, at et eller andet sted venter det værste der vil ske dem.
- Komponister er privilegerede. En privat, selvstændig verden. Kun lyde, harmonier [og] ikke andet.
- Kunstnere er som forbrydere. Der er selvfølgelig noget, alle forbrydere frygter: Fængsel. Det var, hvad Danmark var for mig [maleren Paul Gauguin] - et fængsel. Min [livsledsagerinde] var fangevogteren, der havde smidt nøglen væk. Derfor måtte jeg flygte. Og så flygtede jeg. Nu er problemerne ganske enkle: Ingen kan lide mine malerier.
- Døde onkler [med efterladt arv]. Der burde være en i ethvert hjem.
- Hvad betyder det? Te Faruru? Det betyder: "Her elsker man."
- De [Edvard Brandes] vil da ikke påstå, at dette [afskyvækkende] lille land [Danmark] omsider har frembragt en mand med smag?
- Hvis disse malerier [af dig, monsieur Paul Gauguin] siger noget, er det: "Jeg har fundet mit hjem."
- Hvordan kan man [i malerkunsten] synes om noget, man ikke forstår?
- Den civiliserede kvinde, den kvindetype, vi kan være berettigede til at idealisere er fra naturens hånd manden underlegen. Så hvor langt mere uværdige for en kunstners opmærksomhed, må disse vilde [Tahiti-indfødte] ikke være?
- De såkaldte vilde [Tahiti-indfødte] er uendeligt mere civiliserede, end vi nogensinde kan blive. Det, jeg [monsieur Paul Gauguin] mener, er, at vi her i Europa hele tiden lider: Jalousi, besiddelser, pengeproblemer, ærgerrighed. Konstant utilfredshed. Disse [indfødte] folk lider også - intenst, men i øjeblikke; øjeblikke med sorg og smerte. [Således] ikke som os. Vi bruger hele livet til at kæmpe os blindt frem til alt det, der er en naturlig del af deres tilværelse: Accept, ro, tillid, respekt for andre. Men vi når aldrig frem, fordi vi alle har glemt, hvad de ikke har glemt: Uskyldens hemmeligheder.