Wikiquote

Søren Kierkegaard

dansk filosof (1813-1855)
(Omdirigeret fra Søren Aabye Kirkegaard)

Søren Aabye Kierkegaard– (1813 - 1855)

Søren Aabye Kierkegaard
Biografi på Wikipedia
Værker på Wikisource
Billeder, videoer og lydfiler på Wikicommons
Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog. Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosof og som fader til den religiøse eksistentialisme.
Det er karakteristisk, at værkerne fra forfatterskabets første fase er udgivet under pseudonymer, men i efterskriften vedkender Kierkegaard sig samtlige sine værker. Ved hjælp af pseudonymerne har han ladet de teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk mod hinanden på en måde, som har gjort ham til en af eksistentialismens fædre. Endvidere menes det også, at pseudonymerne netop gjorde, at forståelsen af hans værker blev op til "hin enkelte" at tage stilling til, eftersom argumentationen "ikke" var fremført af Kierkegaard selv. Samtidig med dette arbejde udgav han en række religiøse "taler", som blev samlet i 1845 under titlen Atten opbyggelige Taler. De blev udgivet under hans eget navn, bl.a. for at vise, at han først og fremmest opfattede sig selv som religiøs og kristelig forfatter.
Kierkegaard betragtes også som en af den danske guldalders hovedpersoner.



Citater

  • Der gives Folk, der i den Grad omgaaes letsindigt og skammeligt med Andres Ideer, de snappe op, at de burde tiltales for ulovlig Omgang med Hittegods.
  • Folk forstaae mig saa lidt, at de ikke engang forstaae mine Klager over, at de ikke forstaae mig.
  • Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig.
  • Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv.
    • Sygdommen til Døden.
  • Alle vil Udvikling - ingen vil Forandring.
  • Det er ingen kunst at forføre en pige, men en lykke at finde én, der er værd at forføre.
  • Enhver ung pige er i forhold til sit hjertes labyrint en Ariadne, hun ejer den tråd, ved hvilken man kan finde vejen derigennem, men hun ejer den således, at hun ikke selv ved at bruge den.
  • Digteren kan forklare [transfigurere] hele tilværelsen, men han kan ikke forklare sig selv.
  • Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds.
    • Journalen 1843.
  • Med Naturvidenskaberne kan det slet ikke hjælpe at indlade sig. Man staaer der værgeløs og kan aldeles ikke controlere. Forskeren begynder strax at adsprede med sine Enkeltheder, nu skal man til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden i Vold i Røven - efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu Mikroskopet: hvo Satan kan holde det ud!
    • Journalen 1843.
  • Overhovedet er Trangen til Eensomhed et Tegn paa, at der dog er Aand i et Menneske, og Maalestokken for hvad Aand der er. "De reent pjattede U- og Med-Mennesker" føle i den Grad ingen Trang til Eensomhed, at de, ligesom Selskabsfuglene, strax døe, blot de et Øieblik skulle være ene; som det lille Barn maa visses i Søvn, saaledes behøve disse det Selskabeliges beroligende Vissen for at kunne spise, drikke, sove, bede, forelske sig o.s.v.
    • Sygdommen til Døden.
  • Jeg er tilmode som en Brik i Schackspillet maa være det, naar Modspilleren siger om den: den Brik kan ikke røres.
    • Enten-Eller I.
  • See, Andersen han kan fortælle Eventyret om Lykkens Galoscher - men jeg kan fortælle Eventyret om Skoen som trykker, eller rettere det kunde jeg fortælle men just fordi jeg ikke vil fortælle det, men gjemme det i dyb Taushed, derfor kan jeg fortælle adskilligt Andet.
    • Journalen 1847.
  • Travle Mennesker, der kun have Tid at læse det Øieblik de ere paa Lokumet og altsaa i det Høieste kun en Smule otium naar de engang imellem have diarrhoe, maa det overlades Aviser at skrive for.
    • Bogen om Adler.
  • Jeg kommer netop nu fra et Selskab, hvor jeg var Sjælen; Vittigheder strømmede ud fra min Mund, alle loe, beundrede mig - men jeg gik, ja den Tankestreg bør være ligesaa lang som Jordbanens Radier ------------------------------- hen og ville skyde mig selv.
    • Journalen april 1844.
  • Guderne kjedede sig, derfor skabte de Menneskene. Adam kjedede sig, fordi han var alene, derfor skabtes Eva. Fra det Øieblik af kom Kjedsommeligheden ind i Verden, og voxede i Størrelse paa det Nøiagtigste alt eftersom Folkemængden voxede. Adam kjedede sig alene, derpaa kjedede Adam og Eva sig i Forening, derpaa kjedede Adam og Eva og Kain og Abel sig en famille, derpaa tiltog Folkemængden i Verden, og Folkene kjedede sig en masse. For at adsprede sig fattede de den Tanke at bygge et Taarn, der var saa langt, at det ragede op i Skyen. Denne Tanke er ligesaa kjedsommelig som Taarnet var langt, og et forfærdeligt Beviis paa, hvorledes Kjedsommeligheden havde taget Overhaand.
    • Enten-Eller I.
  • Fixe Ideer ere ligesom Krampe f.Ex. i Foden - det bedste Middel derimod er at træde derpaa.
    • Journalen 6/7 1838.
  • Som der i en stor Forsending af Sild er en yderste Række, der er fortrykket og forkommen, som ved Frugts Indpakning de Exemplarer, der ligge yderst blive stødte og forulykkede: saaledes er der ogsaa i hver Generation nogle Mennesker, som ligge yderst og lide ved Indpakningen, der kun værner om dem, som ligge i Midten.
    • Journalen 1848.
  • Aarene forsvindes saa vistnok denne Smerte mere og mere; thi alt som man mere og mere bliver Aand, smerter det ikke, at man ikke er som Andre, Aand er just: ikke at være som Andre.
    • Øieblikket nr. 10.
  • Ak, medens den speculerende velbaarne Hr. Professor forklarer hele Tilværelsen, har han i Distraction glemt, hvad han selv hedder: at han er et Menneske, et slet og ret Menneske, ikke en phantastisk 3/8 af en §.
    • Afsluttende Uvidenskabeligt Efterskrift.
  • Al væsentlig Erkjenden angaaer Existents, eller kun den Erkjenden, hvis Forhold til Existents er væsentlig, er væsentlig Erkjenden.
    • Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift.
  • Det store er ikke at være enten det ene eller det andet - men at være sig selv - og det formår ethvert Menneske, hvis det vil.
  • Hjertets Renhed er at ville eet.
  • "Den der gifter sig med tidsånden, bliver hurtigt enkemand."
  • "De fleste mennesker haste så stærkt efter nydelsen, at de haste den forbi." Enten - eller: Et livs-fragment
  • Det hændte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troe, at det er en Witz.
    Diapsalmata. Enten Eller.

Udvalgt litteratur

redigér
  • Holm, Isak Winkel: Søren Kierkegaard i stykker - Citater udvalgt af Isak Winkel Holm, Forlaget Høst og Søn, København 1998.

Eksterne henvisninger

redigér
Hentet fra "https://da.wikiquote.org/w/index.php?title=Søren_Kierkegaard&oldid=18614"