Karen Blixen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+ Citat om det ypperste værk
Præcisering af fire citater
Linje 19:
* ''Sandheden er vist, ligesom tiden, et begreb, der er blevet til gennem menneskeligt samvær, og endnu beror derpå.''
 
* ''Derinde [i det store spejlkabinet i København] ser man sig selv afspejlet til alle sider, ja, i loftet og gulvet, i mange hundrede spejle, hvoraf hvert eneste forvrænger og fordrejer beskuerens ansigt og skikkelse, forkorter og forlænger og vrider dem i de underligste kurver, mens det dog altid bevarer noget af ens virkelige udseende. Således bliver jo vort væsen genspejlet i ethvert menneskes bevidsthed, som vi møder, og således bliver det bestandig fordrejet til en karikatur, som dog aldrig er helt uden lighed med vort virkelige jeg, og som foregiver at være sandheden om os selv.''
 
* ''[Kærligheden] burde være, på alle vort livs veje, en sjæls, et væsens nærhed, som i sig kunne afspejle vor sande natur, vor lykke og ulykke, og give os sikkerhed for, at det hele [ikke skulle være] en drøm.''
 
* ''Jeg [den ældre grevinde Carlotta di Gampocorta] klynger mig ikke til [verden], thi erfaringen har lært mig, at de, som vi klynger os til her i livet, ufravigeligt ender med enten at blive kede af os, eller at protegere os. Derfor klynger jeg mig ikke engang til Gud. - De skal ikke beklage mig, fordi jeg skal dø, jeg er med alderen kommet til forståelse af, at det i grunden er mere "comme il faut" at være død end at leve.''
 
* ''En kvindes skønhed er [Gud] den almægtiges ypperste værk og skal [i verdens øjne] holdes højt i ære og pris.''
 
* ''Poesien er en stor og lykkelig magt i livet og hjælper os til at bære hverdagens genvordigheder.''
Linje 1.364:
** Af brev til Ingeborg Dinesen, 29. oktober 1922.
 
* ''Jeg har sådanne dejlige hvide liljer for tiden, større og hvidere, synes jeg, end de er hjemme. Det er ikke underligt, synes jeg, at de er blevet regnet for hellige blomster, og at man altid ser dem i hænderne på engle; de er næsten overnaturligt hvide.''
** Af brev til Ingeborg Dinesen, 12. november 1922.