Karen Blixen: Forskelle mellem versioner

* ''Derinde [i det store spejlkabinet i København] ser man sig selv afspejlet til alle sider, ja, i loftet og gulvet, i mange hundrede spejle, hvoraf hvert eneste forvrænger og fordrejer beskuerens ansigt og skikkelse, forkorter og forlænger og vrider dem i de underligste kurver, mens det dog altid bevarer noget af [ens] virkelige udseende. Således bliver jo vort væsen genspejlet i ethvert menneskes bevidsthed, som vi møder, og således bliver det bestandig fordrejet til en karikatur, som dog aldrig er helt uden lighed med vort virkelige jeg, og som foregiver at være sandheden om os selv.''

* ''[Kærligheden] burde være, på alle vort livs veje, en sjæls [inderlighed], et væsens nærhed, som i sig kunne afspejle vor sande natur, vor lykke og ulykke, og give os sikkerhed for, at det hele [ikke skulle være] en drøm.''

* ''Jeg har læst [selvbiografien af den italienske kunstner] Benvenuto Cellini igen i denne tid, jeg ville ønske, at jeg kunne gøre en rigtig tur [og kulturrejse] i Norditalien, næste gang jeg kommer hjem; måske kunne Thomas og jeg gøre det sammen, der er ikke noget land i verden som har så meget charme for mig; forresten synes jeg, at naturen [i dens ideelle form] ligner dette land, især farverne, [om end] det [muligvis] mest [måtte være] olivenskovene, som gør det.''

* ''Så har jeg, i disse vanskelige måneder [og i min nygroede og hjerteknugende uvished om, hvad jeg overhovedet kan gøre i verden], foretaget mig, hvad vi søskende gør, når vi ikke ved, hvad vi ellers skal gøre, - jeg er [med afsæt i min belæsthed] begyndt at skrive en bog.''

* ''Jeg føler mig altid så inderlig vel på herregårdene [blandtsåsom andetFrijsenborg detog gamleGyldensteen Sandbjergmed Godsdisse steders eventyrlige dragningskraft]; jeg ved, at deres tid er forbi, men det er et af de stadier i mit tretusind-årige liv, som jeg helst dvæler i [eller tøver ved].''