Jan Guillou: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
stave
Linje 1:
[[Billede:Jan Guillou.jpg|thumb|Jan Guillou]]
 
'''[[w:Jan Guillou|Jan Guillou]]''', født den 17. januar 1944, er en svensk journalist og forfatter.
Linje 6:
:''Irak – det nya Arabien'' / Jan Guillou, Marina Stagh, Stockholm : Norstedt, 1977, ISBN 911761371X.
 
{{citat|[Baathregimet, som tog magten 1968,] etablerede dendet politiske mest stabile og økonomisk mest fremgangsrige [styre i det moderne Iraks historie]}}
 
{{citat|[I 70’erne] er det intentionen at landet skal demokratiseres.}}
Linje 12:
{{citat|[Før år 2000 har Irak] passeret de europæiske lande i levestandard.}}
 
{{citat|[Med Saddam Hussein i front] er Baathregimet i Irak åbentlyståbenlyst populært og tilhøre enet af den arabiske verdens mest stabile|Side 168-169.}}
 
{{citat|Partiets og statens virkelige leder, vicepræsidenten [[w:Saddam Hussein|Saddam Hussein]], er i meget højere udstrækning pragmatiker end socialistisk teoretiker. Et af Saddam Husseins mest karakteristiske træk som politiker syntes for øvrigt at være at han skræller det meste af den traditionelle arabiskarabiske retorik væk når han holder sine offentlige taler eller diskutere med andre arabiske ledere. Denne lidet gloriøse konkretion syntes imidlertid i Irak, at have ledet til en alment og stort tiltro til lederskabet. Man kan let forestille sig at Saddam Hussein, meget i kraft af Iraks store resurser og økonomiske udvikling, inden mange år er kommet til at fremstå som et af den arabiske verdens virkelige betydningsfulde ledere.|Side 204.}}
 
{{citat|Sammenfattende bør man kunne konkludere at Irak for det første har færre indskrænkninger i pressefriheden end majoriteten af verdens lande, og at Irak for det andet er på vej mod at udvikle sig i retning af mere ikke mindre pressefrihed.|Side 239.}}
 
{{citat|Det samlede indtryk er altså, for at fremføre en absolut sandfærdig beretning, at forholdneforholdene i [[w:Abu Ghraib-fängelset|Abu Ghraib]] var bedre end de er i svenske fængsler. Og alligevel er det Irak, som i verdenen fremstår som en af de værste fængslesregimer som findes og Sverige som fremstår som det mest humane fængselsland i verden. Dette er fuldkomment absurd.|Side 249-250.}}
 
{{citat|Først og fremmest forekommer det os helt soleklart at den irakiske regering er klippefast i sin overbevisning om at der ikke findes nogen militær løsning på problemet [med den irakisk-kurdiske konflikt]||Sidan 275.}}
 
{{citat|Der findes så vidt vi har kunnekunnet se ingenting der tyder på at retsagenretssagen skulle have været en skueproces.|Side 285-286.|I januar 1969 anklagedes omkring 20 personer for at have bedrevet organiseret spionage for Israels regering. Ni jøder blev dømt til døden, tre til kortere fængselsstraf, og to frikendes. Fyrre muslimer og en kristen dømtes til døden. En muslim dømtes til livsvariglivsvarigt fængsel. Efter henrettelsen hængtes ligene op offentlig på den største plads i Bagdad.}}
 
{{citat|Inden for de nærmeste år afgøres historien. Hvis ikke en ny generation kommer tilbage fra staten Israel er den jødiske historie i Babylon slut. Men formodentlig kommer de tilbage. Og den 2 .500-årige jødiske jødisk-arabiske historie tager en ny start efter den israelske parentes.|Side 289.}}
 
==Øvrige citater==
Linje 41:
{{citat|USA er den store massemorder i vor tid.|Kilde: [http://www.aftonbladet.se/vss/nyheter/story/0,2789,89840,00.html Aftonbladet] 17/9 2001, i samband med 11 september-attackerna.}}
 
{{citat|... terroristerne fra den plagede og til stadighed massemyrdetmassemyrdede muslimske verden angreb af åbentlyseåbenlyse grunde USA og ikke Europa. Og det gjorde de ikke for atfordi de, som en lederskribent i gårsdagens oplag iaf vores maligestemageligste morgenavis påstod, var misundelsemisundelige på levestandarten i USA. Men udelukkende fordi de ville hævne millioner af myrdede.|Kilde: [http://www.aftonbladet.se/vss/nyheter/story/0,2789,89840,00.html Aftonbladet] 17/9 2001, i samband med 11 september-attackerna.}}
 
{{citat|HomosexualitetHomoseksualitet har mere at gøre med modefænomener end noget man er født til. Det er nogen ting som er kommet og gået i historien.|Kilde: [http://www.aftonbladet.se/vss/nyheter/story/0,2789,190103,00.html Aftonbladet] 2/8 2002.}}
 
{{citat|Tro aldrig på nogen ting som skrives om al-Qaida. Nogen sådan international terroristorganisation eksistereeksisterer ikke...|Kilde: [http://www.aftonbladet.se/vss/nyheter/story/0,2789,874233,00.html Aftonbladet] 20/8 2006.}}
 
==Externa henvisninger==