Søren Kierkegaard: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m {{citat}}
No edit summary
Linje 33:
{{citat|Guderne kjedede sig, derfor skabte de Menneskene. Adam kjedede sig, fordi han var alene, derfor skabtes Eva. Fra det Øieblik af kom Kjedsommeligheden ind i Verden, og voxede i Størrelse paa det Nøiagtigste alt eftersom Folkemængden voxede. Adam kjedede sig alene, derpaa kjedede Adam og Eva sig i Forening, derpaa kjedede Adam og Eva og Kain og Abel sig en famille, derpaa tiltog Folkemængden i Verden, og Folkene kjedede sig en masse. For at adsprede sig fattede de den Tanke at bygge et Taarn, der var saa langt, at det ragede op i Skyen. Denne Tanke er ligesaa kjedsommelig som Taarnet var langt, og et forfærdeligt Beviis paa, hvorledes Kjedsommeligheden havde taget Overhaand.|a=Enten-Eller I.}}
{{citat|Fixe Ideer ere ligesom Krampe f.Ex. i Foden - det bedste Middel derimod er at træde derpaa.|a=Journalen 6/7 1838.}}
 
{{citat|Som der i en stor Forsending af Sild er en yderste Række, der er fortrykket og forkommen, som ved Frugts Indpakning de Exemplarer, der ligge yderst blive stødte og forulykkede: saaledes er der ogsaa i hver Generation nogle Mennesker, som ligge yderst og lide ved Indpakningen, der kun værner om dem, som ligge i Midten.|a=Journalen 1848.}}
 
{{citat|Aarene forsvindes saa vistnok denne Smerte mere og mere; thi alt som man mere og mere bliver Aand, smerter det ikke, at man ikke er som Andre, Aand er just: ikke at være som Andre.|a=Øieblikket nr. 10.}}